
Projektledelse
Projektet leverer en løsning. Gevinsten kommer først, når forretningen arbejder anderledes.
Kort fortalt
Gevinstrealisering er arbejdet med at sikre, at de gevinster, der stod i business casen, faktisk bliver hentet. Det starter, når gevinsterne bliver defineret. Det slutter først måneder efter go live, når de er målt og fulgt op.
De fleste IT-projekter måles på tid, budget og scope. Men et projekt kan levere til tiden og inden for budget og stadig ikke give nogen gevinst, fordi ingen bruger løsningen, som det var tænkt. Derfor skal gevinsterne have en ejer i forretningen, et udgangspunkt og et mål, der kan måles.
Gratis skabelon · Excel
Omkostninger og gevinster år for år med netto, akkumuleret resultat, nutidsværdi og tilbagebetalingstid, der regnes automatisk. Plus et ark til målbare gevinster.
Gratis og uden tilmelding.
Flere gratis skabeloner finder I under skabeloner og værktøjer.
På engelsk hedder det benefits realisation eller benefits management. Begrebet stammer fra program- og porteføljestyring, men det giver værdi i ethvert IT-projekt med en business case.
Gevinstrealisering er ikke en fase til sidst. Gevinsterne skal defineres, før projektet bliver godkendt, holdes ved lige undervejs og måles, efter projektet er lukket.
Gevinstrealisering består af
Et gevinstdiagram viser kæden fra det, projektet leverer, til det, organisationen vil opnå. Leverancen alene giver ingen gevinst. Det er forandringen i måden at arbejde på, der gør det.
Læs diagrammet fra højre mod venstre, når I laver det: start med målet, find de gevinster der bidrager til det, de forandringer der skal til og først til sidst de leverancer, der gør forandringerne mulige.
Tjek: en leverance uden en forandring giver ingen gevinst. Det er forandringen i den blå kolonne, der skal planlægges og ledes, ikke kun leverancen.
Gevinstplanen gør gevinsterne i business casen konkrete. Hver gevinst får et udgangspunkt, et mål, en metode til at måle den, en ejer og et tidspunkt. Mangler én af delene, bliver gevinsten ikke fulgt op.
Mål udgangspunktet, før projektet ændrer noget. Bagefter er det for sent. Så bliver diskussionen om gevinsten en diskussion om, hvordan det var før.
| Gevinst | Udgangspunkt | Mål | Måles sådan | Ejer | Hvornår |
|---|---|---|---|---|---|
| Kortere månedsafslutning | 8 arbejdsdage | 4 arbejdsdage | Dato for godkendt regnskab | Økonomichef | 3 og 6 måneder efter go live |
| Færre fejl i fakturaer | 120 kreditnotaer pr. måned | Under 40 | Antal kreditnotaer i ERP | Salgschef | 6 og 12 måneder efter go live |
| Færre opkald om ordrestatus | 1.500 pr. måned | Under 900 | Kategori i telefonsystemet | Kundeservicechef | 3 og 12 måneder efter go live |
Fra vores egne projekter
I dataplatformsprojektet i den regulerede virksomhed var den vigtigste gevinst ikke kroner. Det var tid: hvor hurtigt kan vi finde de berørte elementer og kalde dem tilbage, hvis der opstår et problem med en leverance?
Fordi gevinsten var beskrevet præcist i business casen, kunne den også måles efter go live. En manuel og langsommelig opgave blev til et opslag i lineage.
Ejer business casen og står til ansvar for, at gevinsterne bliver hentet. Sidder i styregruppen og bliver ikke færdig, når projektet lukker.
En leder i forretningen, der ejer én eller flere gevinster. Gennemfører forandringen i sin afdeling og måler gevinsten efter go live.
Leverer forudsætningerne for gevinsterne: løsningen, uddannelsen og overdragelsen. Ejer ikke selve gevinsten, fordi projektet lukker ned.
Følger gevinsterne i gaterne undervejs og efter go live. Stopper eller ændrer projektet, hvis gevinsterne forsvinder.
Den vigtigste regel er, at gevinsten ejes af den, der skal arbejde anderledes. En gevinst, der ejes af projektet, forsvinder sammen med projektet.
Adfærdsdrevet gevinstrealisering bygger på, at gevinsterne kommer af ændret adfærd, ikke af teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad systemet kan, men hvem der skal arbejde anderledes. Og hvad der skal til, før de gør det.
I praksis betyder det, at forandringerne i gevinstdiagrammet får lige så meget opmærksomhed i planen som leverancerne.
Projektet leverer systemet, uddanner brugerne og lukker. Gevinsterne antages at komme af sig selv. Ingen følger op.
Projektet beskriver, hvem der skal gøre hvad anderledes. Forandringen planlægges sammen med dem. Gevinsterne følges op i linjen.
Gevinstejerne overtager målingerne. Gevinstplanen bliver en del af overdragelsen til drift.
Første måling. Bruges løsningen som tænkt? Hvis ikke, er det nu, forandringen skal justeres.
Gevinsterne bør kunne ses. Styregruppen eller porteføljen vurderer, om der skal sættes ind.
Business casen scores: hvilke gevinster blev hentet og hvad kostede det? Resultatet bruges i den næste business case.
Opfølgningen skal stå i kalenderen, før projektet lukker. Ellers bliver den ikke til noget, fordi projektgruppen er gået videre.
Erfaring fra vores projekter
Gevinsten skal ejes af forretningen, ikke af projektet. Projektet lukker ned, før de fleste gevinster kan måles. Ligger gevinsten hos projektet, lukker den med.
Målbare krav er forudsætningen. Er kravene og gevinsterne ikke målbare fra start, kan business casen ikke scores bagefter, uanset hvor god opfølgningen er.
Evaluér business casen bagefter. Brug resultatet i den næste. Det er den eneste måde at blive bedre til at estimere gevinster på.
Mere om projektledelse
Læs også
Vi træder ind, uanset om projektet skal startes fra bunden eller allerede er i gang. Tag en uforpligtende samtale om jeres situation.