Fra nu-arkitektur til målarkitektur i etaper

Enterprise Architecture

Fra nu-arkitektur til målarkitektur i etaper

En arkitektur-roadmap skal levere værdi undervejs. Ikke kun når I når målet om tre år.

Kort fortalt

En målarkitektur beskriver, hvordan jeres systemlandskab skal se ud om 12-24 måneder. Roadmappen viser vejen derhen i etaper, hvor hver etape er en stabil overgangsarkitektur, der kan stå alene.

Den klassiske fejl er en plan, hvor værdien først kommer til sidst. Den bliver sjældent færdig, fordi prioriteterne skifter, før den når målet.

Gratis skabelon · Word

IT-strategi på én side

North star, arkitekturprincipper, det I holder op med, målarkitektur og roadmap i etaper. Kort nok til, at direktionen læser den.

  • ✓North star og principper
  • ✓Hvad I holder op med
  • ✓Målarkitektur pr. forretningsevne
  • ✓Roadmap med beslutningspunkter
Download Word-fil

Gratis og uden tilmelding.

Flere gratis skabeloner finder I under skabeloner og værktøjer.

Del 1 af 5

Overgangsarkitekturer i praksis

Hver kolonne er en arkitektur, virksomheden kan drive stabilt i måneder eller år. Det er pointen: projektet kan stoppe efter hver etape, uden at landskabet står halvfærdigt. Eksemplet følger produktionsvirksomheden fra IT-strategien med tre ERP-systemer efter opkøb.

Område
Nu
Etape 1
Etape 2
Målarkitektur
Økonomi
Tre ERP-systemerUdfases
Fælles ERP i det mindste selskabNy
Fælles ERP i alle selskaberÆndret
Ét ERPUændret
Produktion
Lokale MES-systemerUændret
Lokale MES-systemerUændret
MES koblet til fælles ERPÆndret
MES koblet til ERPUændret
Integration
Punkt til punktUdfases
Fælles integrationsplatformNy
Alle nye integrationer på platformenÆndret
Fælles integrationsplatformUændret
Data
Rapporter fra hvert systemUdfases
Rapporter fra hvert systemUændret
Fælles datalagerNy
Fælles datalagerUændret
NyÆndretUdfasesUændret
Del 2 af 5

Sådan skærer I etaperne

  1. 1

    Start med målet

    Beskriv målarkitekturen på ét kapabilitetskort: hvilke systemer understøtter hvilke forretningsevner, når I er færdige?

  2. 2

    Find afhængighederne

    Hvad skal være på plads, før noget andet kan flytte? Typisk integrationer og data før applikationer.

  3. 3

    Skær i værdi, ikke i teknik

    Hver etape skal give forretningen noget, den kan mærke. "Ny integrationsplatform" er ikke værdi. "Økonomi i ét selskab lukker måneden hurtigere" er.

  4. 4

    Gør hver etape stabil

    Hver overgangsarkitektur skal kunne drives i lang tid. Undgå midlertidige løsninger, der kun virker, hvis næste etape kommer til tiden.

  5. 5

    Sæt beslutningspunkter

    Afslut hver etape med en beslutning i ledelsen: fortsætter vi som planlagt, justerer vi eller stopper vi?

Del 3 af 5

Roadmap eller projektplan?

Roadmappen er grundlaget for projekterne, ikke en erstatning for dem. Hver etape bliver typisk til et eller flere projekter med deres egen plan.

Arkitektur-roadmap

Viser rækkefølgen af etaper og afhængighederne mellem dem over 1-3 år. Ejes af arkitekturfunktionen og revideres hvert kvartal.

Projektplan

Viser, hvordan én etape bliver gennemført: opgaver, ressourcer og milepæle. Ejes af projektlederen.

Del 4 af 5

Tegn på at roadmappen ikke holder

En roadmap er et styringsværktøj. Den skal ændre sig, når virkeligheden gør.

Genkender I tegnene, så start med at skære etaperne om, så hver af dem leverer noget, forretningen kan mærke.

Advarselstegn

  • Værdien kommer først i sidste etape
  • Etaperne afhænger af midlertidige løsninger
  • Roadmappen er ikke ændret, selvom forretningen har skiftet prioriteter
  • Projekterne kan ikke pege på, hvilken etape de hører til

Fra vores egne projekter

En marketingafdeling købte selv et nyt CRM-system, der passede til deres behov. Salg havde allerede et brugbart CRM, som passede ind i målarkitekturen.

Marketings system skulle derfor udfases igen. Det blev et dyrt bekendtskab, som et klart målbillede kunne have stoppet, før kontrakten blev skrevet under.

Del 5 af 5

Erfaring fra vores projekter

Hvad vi har lært om målarkitektur

Den bedste målarkitektur er den, der kan tegnes på én side og forklares på fem minutter. Kan styregruppen ikke se, hvad der ændrer sig fra etape til etape, bliver roadmappen en IT-plan i stedet for en fælles plan.

Uden et målbillede bliver hvert indkøb en lokal optimering. Er der ikke lavet en vision og en målarkitektur som en del af IT-strategien eller EA-governance, køber, udvikler og nedlægger hver afdeling det, der passer til dem selv. Over tid bliver det umådeligt svært at holde systemlandskabet fri for teknisk gæld og skygge-IT.

Ofte stillede spørgsmål

Typisk 12-24 måneder. Længere frem bliver gætværk, fordi teknologi og forretning ændrer sig. Retningen på længere sigt hører hjemme i north star.
En mellemstation på vejen mod målarkitekturen. Den skal kunne drives stabilt, så virksomheden kan stoppe efter hver etape uden at stå med et halvfærdigt landskab.
Ledelsen godkender prioriteringen. Arkitekturfunktionen ejer roadmappen og holder den opdateret. Projekterne bruger den til at begrunde deres plads i køen.

Mere om Enterprise Architecture

Læs også

Har I brug for en erfaren arkitekt?

Vi hjælper med arkitektur, der hænger sammen med forretningen. Tag en uforpligtende samtale om jeres situation.

Kontakt osOm Enterprise Architecture