De fire risikoklasser i EU AI Act i praksis

AI-governance

De fire risikoklasser i EU AI Act i praksis

Risikoklassen afgør, hvilke krav der gælder for et AI-system. Det er brugen, ikke teknologien, der bestemmer klassen.

Kort fortalt

Risikoklassificering af AI-systemer betyder at placere hvert system i en af de fire risikoklasser i EU AI Act: forbudt, højrisiko, begrænset risiko eller minimal risiko. Klassen afgør, hvilke krav der gælder og hvornår de gælder.

Det vigtigste at forstå er, at klassen følger brugen. Den samme sprogmodel kan være minimal risiko i en intern skriveassistent og højrisiko, når den bruges til at sortere jobansøgere.

Gratis skabelon · Excel

AI-register med risikoklassificering

Saml jeres AI-systemer ét sted med ejer, formål, data og rolle. Klassificér dem efter EU AI Act og se fordelingen på risikoklasser.

  • ✓De syv felter i et AI-register
  • ✓Risikoklasse og rolle som rullemenu
  • ✓Overblik over risikoklasserne
  • ✓Klassificering i fem spørgsmål
Download Excel-fil

Gratis og uden tilmelding.

Flere gratis skabeloner finder I under skabeloner og værktøjer.

Del 1 af 5

De fire risikoklasser

Jo højere i pyramiden, jo strengere krav. De fleste AI-systemer i en almindelig virksomhed ligger i de to nederste lag. De få, der ligger højere, er dem, der kræver arbejde.

Forbudt

Gælder fra: 2. februar 2025

Krav: Må ikke bruges

Fx social scoring, manipulation der udnytter sårbarhed, følelsesgenkendelse på arbejdspladsen

Højrisiko

Gælder fra: 2. december 2027

Krav: Risikostyring, dokumentation, menneskeligt tilsyn og logning

Fx screening af jobansøgere, kreditvurdering, adgang til uddannelse, kritisk infrastruktur

Begrænset risiko

Gælder fra: 2. august 2026

Krav: Brugerne skal vide, at de har med AI at gøre

Fx chatbots, AI-genereret indhold, deepfakes

Minimal risiko

Gælder fra: Allerede nu

Krav: Ingen særlige krav ud over AI-literacy

Fx spamfiltre, skriveassistenter, anbefalinger i webshoppen

Del 2 af 5

Sådan klassificerer I et AI-system

  1. 1

    Er det overhovedet AI?

    Et system, der kun følger faste regler, som et menneske har skrevet, er ikke AI i lovens forstand. Et system, der selv udleder sit output ud fra data, er.

  2. 2

    Er brugen forbudt?

    Tjek listen over forbudte praksisser i artikel 5. Rammer brugen en af dem, skal den stoppes. Der er ingen overgangsperiode.

  3. 3

    Er brugen på højrisikolisten?

    Tjek områderne i bilag III: biometri, kritisk infrastruktur, uddannelse, beskæftigelse, adgang til væsentlige ydelser, retshåndhævelse, migration og retspleje. Tjek også, om AI indgår i et produkt under sektorlovgivning (bilag I).

  4. 4

    Gælder undtagelsen?

    Et system på højrisikolisten kan falde udenfor, hvis det kun udfører en snæver proceduremæssig opgave og ikke påvirker beslutningen væsentligt. Vurderingen skal dokumenteres.

  5. 5

    Er der krav om gennemsigtighed?

    Taler systemet med mennesker eller skaber det indhold, gælder kravene til begrænset risiko. Ellers er det minimal risiko.

Del 3 af 5

Udbyder eller idriftsætter?

Klassen fortæller, hvor strenge kravene er. Rollen fortæller, hvilke af kravene der rammer jer. De fleste danske virksomheder er idriftsættere. Men I bliver selv udbyder, hvis I ændrer et højrisikosystem væsentligt eller sætter jeres eget navn på det.

Udbyder

Den, der udvikler systemet eller sætter det på markedet under eget navn. Bærer de fleste krav: risikostyring, teknisk dokumentation, CE-mærkning og registrering.

Idriftsætter

Den, der bruger systemet i sin egen virksomhed. Skal bruge det efter leverandørens vejledning, sikre menneskeligt tilsyn, overvåge driften og gemme logs.

Del 4 af 5

Klassificeringer vi ofte ser forkert

1

HR-systemer bliver undervurderet

Et rekrutteringssystem, der rangerer kandidater, er typisk højrisiko. Også når funktionen bare er en del af et standard HR-system.

2

Chatbots bliver overvurderet

En chatbot i kundeservice er sjældent højrisiko. Den kræver gennemsigtighed: kunden skal vide, at det er en maskine.

3

Klassen sættes på teknologien

"Vi bruger kun GPT" siger intet om klassen. Det er brugen, der afgør det. Den samme model kan ligge i flere klasser i samme virksomhed.

Del 5 af 5

Erfaring fra vores projekter

Hvad vi har lært om risikoklassificering

Klassificeringen er sjældent det svære. Det svære er at blive enige om, hvem der ejer vurderingen. Når jura klassificerer alene, mangler kendskabet til systemerne. Når IT gør det alene, mangler kendskabet til loven. Det virker bedst, når arkitekturfunktionen ejer processen og trækker jura ind i de svære sager.

Vores erfaring fra stage gate-modeller er, at en vurdering kun bliver lavet, når den er en fast del af processen. Det samme gælder risikoklassificering. Bliver den et punkt i godkendelsen af nye systemer og ændringer, sker den af sig selv. Bliver den et projekt for sig, går den i stå efter første runde.

Ofte stillede spørgsmål

Efter ændringsforordningen Digital Omnibus gælder kravene til højrisikosystemer under bilag III fra 2. december 2027. For AI i produkter under sektorlovgivning (bilag I) gælder de fra 2. august 2028. Forbuddene gælder allerede. Kravene om gennemsigtighed gælder fra 2. august 2026.
Den, der ejer AI-registret, typisk arkitekturfunktionen eller en AI-ansvarlig med jura som sparringspartner. Det vigtige er, at én funktion ejer processen og at vurderingerne bliver dokumenteret.
Ja. Klassen følger brugen, så den skal vurderes igen, når et system får nye funktioner eller bruges til noget nyt. Gør det til en fast del af ændringsprocessen.

Mere om AI-governance

Læs også

Start med overblikket

Et AI Systems Audit kortlægger jeres AI-systemer, klassificerer dem efter EU AI Act og giver jer en prioriteret plan. Fast pris og 1-2 uger.

Se AI Systems AuditOm AI-governance